fredag den 26. august 2016

Netværk


Netværk


Intro

"Internettet” er betegnelsen for det gigantiske netværk af computere som er forbundet på tværs af landegrænser verden over. Det virker nærmest magisk, hvordan man med mindre end et sekunds forsinkelse kan sige hej til en der sidder midt i Frankrig, når man selv er i Danmark – men så magisk er det ikke. Fantastisk og imponerende bygget, ja, men det er fuldstændig inden for fysikkens love.

Fra A til B til K til Z

Vejen er ikke direkte når man sender førnævnte besked til Frankrig. En pakke indenholdende din besked bliver først sendt til en lokal “router” som læser mærkaten uden på og finder ud af hvor den skal hen. Selv efter at pakken har forladt routeren, og dit lokale netværk, er den stadig ikke ude på internettet. Først tager den en tur til en server der ligger hos din Internet Service Provider, eller internetudbyder. Den såkaldte “domain name server” bestemmer sig for om den adresse der står på pakken er gyldig og om det er en sikker pakke at sende. Først nu kommer den videre ud på internettet, det vil sige et netværk af samme opsætning som er forklaret hidtil. En masse ISP’er, routere og PC’er, som alle er forbundet.

Malware

Malware er skadelig software som kører på din PC mod din vilje. For eksempel et program der forklæder sig som en opdatering til et program du tit bruger. I virkeligheden udfører programmet noget kode som har skadelig virkning på dit styresystem, eller andre programmer. Det kan være alt fra korruption af vigtige Windows filer som forhindrer Windows i at køre, til en såkaldt keylogger som opsnapper hvilke taster du trykker på, på et givent tidspunkt – en nem måde at få fat i dit netbank login.

Software-protokoller og internettet

Der er en hel masse protokoller, eller regler, på plads i alle slags software og netværk. De er til for at forhindre fejl og misforståelser mellem forskellige computere. Uden standardisererede protokoller ville du kun kunne kommunikere med en computer der var nøjagtig magen til din egen. Protokollerne, særligt de såkaldte “parsing layers” er ansvarlige for at alle snakker det samme sprog. Eksempel: Lad os sige der ikke var en standardiseret Internet Protokol (IP). Din lokale router giver dig en IP-adresse der hedder 123.123.123.123, 4 gange 3 cifre. En anden computer som du gerne vil kommunikere med, har fået en anden slags adresse af sin egen router. 12.12.12.12, 4 gange 2 cifre. Din computer leder efter en adresse med 4 gange 3 cifre, men det er der ikke nogen andre end dig selv der har. Ups.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar